Jeg fortæller Jeres historie igennem billeder
Mit navn er Daniella Elton, jeg er 33 år og bor i Randers i et dejligt 60'er hus med en skøn udsigt til fantastiske solnedgange. Her bor jeg sammen min partner Runi og vores to dejlige drenge, Lucas på 8 år og Tobias på 5 år,
Jeg har i mange år haft en stor passion for at fotografere og forevige minder, som bare voksede da jeg blev mor. I 2020 blev jeg færdiguddannet serviceøkonom midt i corona-pandemien og derfor valgte jeg, at fordybe mig endnu mere i fotografiets verden. Jeg investerede i at blive bedre til at tage professionelle billeder, både ved at opgradere mit udstyr og investere i en masse ny viden og erfaring. Blandt andet tog jeg et fotograf-kursus og har siden deltaget i flere webinarer.
Siden da har det taget fart, med søde familier der booker mig som fotograf. Flere end 400 familier har været foran mit kamera og i dag fotograferer jeg på fuld tid.
Det skal være sjovt og trygt at blive fotograferet og derfor er det også vigtigt for mig, at det skal være en god oplevelse og at stemningen er hyggelig. Jeg stræber altid efter, på en naturlig måde, at fange Jeres autentiske og magiske øjeblikke. Min store passion er, at skabe billeder, som I kan have glæde af i mange år frem.
Det varmer mit hjerte hver eneste gang, at jeg bliver udvalgt til at forevige Jeres dyrebare minder. Det er jeg virkelig taknemmelig over, fordi jeg elsker det jeg laver.
Skal jeg forevige Jeres minder?
KONTAKT MIG I DAG